Masser af forkælelse

Hvorfor er det jeg gør det her?

Jeg har brugt rigtig lang tid på at tænke over, hvorfor det er jeg gør det her. 

Hvorfor træner jeg så meget? Hvorfor har jeg taget et valg om som udgangspunkt at vælge usund mad fra, og leve efter en stram kostplan? Hvorfor lever jeg i det hele taget på den måde? 

Ikke mindst har jeg tænkt over dette, da både familie og venner ofte stiller mig disse spørgsmål. De tænker jeg er syg. De er helt overbeviste om, at min livskvalitet bliver dårligere, ved at jeg ikke spiser den brune sovs, eller det stykke kage, som de gør. Men svaret er at det er nøjagtig omvendt – og det er nøjagtig det dér er min point. 

Jeg gør det her, fordi jeg elsker det. Alle de ting jeg gør, gør jeg fordi jeg har lyst, jeg elsker det, og for at forbedre min livskvalitet. Ja, jeg takker nej til kage og alkohol, 9 ud af 10 gange, men jeg gør det, fordi jeg har lyst. Jeg lider ikke noget afsavn. Der har været tilfælde, hvor jeg har følt, at dette her, ville jeg ikke sige nej til. Som for eksempel at jeg drak alkohol til min fødselsdag, eller spiste alt den lækre mad på spa-opholdet. Men det var et helt bevidst valg, da jeg her følte, at jeg havde lyst og at dét ville jeg ikke ofre for en stram diæt. 

Det er netop dét jeg tror der er ekstremt vigtigt. For det første at sætte sig for øje hvorfor man gør som man gør. Ja, jeg vejer alt min mad og ja jeg træner meget. Men jeg har aldrig spist mere end jeg gør på nuværende tidspunkt og jeg har aldrig haft det bedre. For mig er det livskvalitet. Jeg får god mad hver eneste dag, varieret mad, jeg er sund og rask og jeg har aldrig vejet mere end jeg gør nu. Og jeg elsker det! 

Derfor vil jeg ikke vurdere dette som en sygdom. Hvorfor så ikke? Fordi det jeg gør, er godt for mig selv, og det er sundt. Det er ikke mere ekstremt, end at jeg sagtens kan nyde et stykke kage, eller lignende. Det er alt sammen valg. Samtidig kigger jeg mig ikke i spejlet og er utilfreds. Jeg er 100% bevidst om at der er ting jeg kan forbedre og dette mener jeg også er vigtigt. Men jeg kigger mig i spejlet og tænker at jeg er for lækker. 

Sæt dig derfor for øje, hvilke værdier du har og gør dig klart, hvorfor du gør det. Jeg stiller på nuværende tidspunkt ikke op til noget, og jeg har ikke planer om det. Jeg elsker bare denne livsstil og jeg elsker at se hvordan jeg kan forme min krop nøjagtig som jeg har lyst til. Desuden får jeg peanutbutter op til flere gange om dagen, hvilket jo heller ikke er til at klage over. Det behøver absolut ikke at være surt, at spise hvad din krop har brug for. Jeg glæder mig til hver eneste morgen jeg står op, og skal have pandekage med peanutbutter. Det er den bedste morgenmad jeg har fået i flere år. Det er din egen kreativitet der sætter grænserne for hvad dine muligheder er. 

Gør noget godt for dig selv, elsk dig selv, og glæd dig hver eneste dag. Træning skal ikke være surt, sundhed skal ikke være surt – gør det fordi du elsker det!

Vise ord, på en helt almindelig mandag. – Hav en skøn dag!

/S

Instagram: sofie_fit 

IMG_2452 I reward my body by training hard and eating clean

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Masser af forkælelse