Jeg har de sidste 3 uger slet ikke været aktiv herinde. Jeg har haft total mangel på motivation og har sat alting i perspektiv. Det har været de mest indsigtsrige uger i mit liv, det har været uger hvor jeg VIRKELIG er blevet afklaret med, hvordan jeg vil gribe træning og generelt mit liv an. Det har generelt været tre uger der på mange måder har forandret mit liv, men kun til det bedre.

De sidste mange uger, har jeg slet ingen motivation haft. Jeg har været ENORMT glad for at være på en kostplan og jeg har lært mere de sidste to måneder om min krop, om kost osv., end resten af mit liv. Men på den anden side har jeg været fuldstændig død i at jeg SKULLE træne så og så meget, det blev “forbudt” at løbe en tur og der har i det hele taget været en masse ting som jeg har gjort af pligt i stedet for af lyst. Mit liv og ikke mindst min fritid skal IKKE være en pligt. Det skal være rent lystbetonet og har jeg lyst til at løbe en tur vil jeg gøre det. Har jeg lyst til at tage en offday, så gør jeg det.

Dette er jeg blevet 100% afklaret med, men kun fordi jeg har taget det til ekstremerne, og det har været så givende for mig, og jeg har lært en hel masse om, hvordan jeg IKKE vil leve.

Det giver mening for mig at træne meget. Det giver mening for mig at leve sundt. Alt sammen på grund af livsglæde, lyst og behov. 

Det giver IKKE mening for mig, at takke nej til sund mad, fordi det ikke passer ind i min kostplan. Det giver IKKE mening for mig at takke nej til sociale arrangementer, fordi jeg derved ikke kan nå den træning jeg skal nå, når jeg f.eks. kunne have nået en løbetur, eller når det er 6. træningspas i ugen og dermed faktisk ikke nødvendigt. Det giver absolut ikke mening for mig at træne 6 gange om ugen og at træning er noget jeg SKAL i stedet for noget jeg har LYST til. Det giver SLET ikke mening for mig at have bekymringer om, hvorvidt jeg kan tage til et socialt arrangement, af frygt for at den mad der bliver serveret ikke passer til min kost, når der i virkeligheden bliver serveret masser af sund mad. Og slutteligt giver det ikke mening for mig at takke nej til et lille stykke kage i ny og næ. 

Jeg har generelt en meget sund indstilling til min krop. Jeg elsker at leve sundt, jeg elsker alle former for motion og træning, bevægelighed osv. Mine behov ligger ikke i at jeg ville leve af chips, slik og kage hver eneste dag. Jeg elsker at eksperimentere med mad, jeg elsker at lave mad ud fra lækre sunde opskrifter og jeg elsker at bage forskellige proteinopskrifter og eksperimentere med sunde desserter. Alt dette har de sidste to måneder været taget fra mig. Jeg har levet stort set af det samme hver dag; pasta, salat og hytteost/kylling. Peanutbutter og rugbrød. Dette hører ikke til i mine værdier og det er bestemt ikke en livsstil der giver mig værdi i min hverdag. 

Det der giver mening for mig er sund livsstil, mulighed for fleksibilitet men at have ro i sindet og hvile i det. 

Den måde jeg har levet på, har jeg gjort af én simpel årsag – at se godt ud og at stå skarp. Helst gerne med en sixpack. – Men hvilken værdi har det, når det er forbundet med så mange begrænsninger og bekymringer? Jeg vil skide på om jeg står med en skarp sixpack. En toplækker krop er ikke vejen til at få det godt.

Dermed ikke sagt at jeg ikke kan tage en hel masse med fra de sidste tre måneder. Jeg har lært en masse om kost, jeg har lært om kroppens generelle behov og jeg har ikke mindst lært at jeg ikke skal være så bange for at indtage en masse mad og kulhydrater. Jeg har lært en masse om træningsteknikker og om at have fokus på den muskel som du træner. Om at træningspas ikke behøver at varer 2-3 timer og at give den maks gas når man er i centeret. Det er alt sammen ting jeg vil tage med mig og leve efter generelt, når jeg om mindre end to uger, stopper på min kostplan og færdiggør forløbet med min coach. For i hverdagene er det dejligt at have en guideline at leve efter og at have en idé om hvordan man nogenlunde skal leve. Men at sidde og takke nej til sund kost som f.eks. thaimad fordi det ikke passer ind i min kostplan, det giver bare overhovedet ikke mening for mig og det er noget som jeg bare slet ikke vil ofre for en simpel sixpack. 

Hvis du spørger mig, handler det om at finde balance. Gøre klart med dig selv, hvilke værdier du har. Det er det, der de sidste par måneder er blevet allermest klart for mig. For jeg havde brug for at tage den skridtet videre og prøve det af – for det er netop dette der har gjort, at jeg nu ved nøjagtig hvor mine værdier ligger. 

Dette her forløb har gjort så meget klart for mig – ikke kun hvad angår kost og motion, men absolut også hvordan min generelle tilgang til livet er. Jeg har så vidt det er muligt forsøgt at lægge alt det fra mig som ikke gør noget godt for mig og bare mærke efter, hvad jeg egentlig har lyst til. Gemme alle sure pligter væk og blot gøre dét som jeg har lyst til. Det kan man selvfølgelig ikke hele livet igennem, men så længe man har en sund tilgang til det, mener jeg at det sagtens kan lade sig gøre. Ligesom jeg skriver med, at værdier for mig ikke er at spise slik, chips og kage hver eneste dag, så ville der heller ikke for mig være værdi i, at slænge den på sofaen hele tiden og lave ingenting. 

Jeg føler virkelig at jeg nu har fundet en balance, og jeg er 100% afklaret med hvordan jeg skal leve for at jeg er allermest lykkelig. Jeg har sjældent hvilet så meget i de beslutninger jeg tager og hvor er det bare fantastisk. Alt dette sker, fordi at jeg har prøvet mine grænser af og har mærket hvornår det er for meget. Jeg vil nyde hver eneste dag i mit liv, dét giver mening for mig. 

De bedste hilsner fra 

/S 

Jeg var i lørdags til bryllup ved min smukke studieveninde. Hun havde forinden sagt, at det skulle være en afslappet dag og havde længe holdt fast i at hun f.eks. ikke skulle have brudekjole på. Men som dagen nærmede sig, blev der også bygget flere og flere traditioner på, og hun endte (selvfølgelig) i den SMUKKESTE hvide brude kjole. Men efterhånden som vi udefra kunne se, at det der med at det skulle være et afslappet bryllup gled lidt i vasken, måtte hovedet også lægges i blød med tøj. Det var egentlig lidt et dilemma, fordi det var ikke galla-tema, men man kommer jo heller ikke i jeans. 

Da jeg overhovedet ikke er den store pæn-kjole pige, måtte jeg på jagt efter nyt outfit. Og som sædvanligt var jeg slet ikke i god tid. Onsdag stod den på bryllupsshopping. Jeg havde i forvejen en idé om hvad jeg kunne tænke mig og der var bare ikke noget at komme efter. Jeg ville ikke have noget sort, da jeg ikke mener det hører sig hjemme til et bryllup. Hvidt må det heller ikke være, traditionen tro. 

Jeg fandt et sæt fra envii, som for det første var laaaangt og budget og for det andet ikke så ud som det jeg havde forestillet mig. Så jeg gik hjem med en lidt irriteret følelse af ikke at have fundet noget ordentligt. Desuden var det cremefarvet og var også meget i tvivl om, hvorvidt det var for “hvidt”. 

Da jeg stod på dagen, var jeg dog imidlertid YDERST tilfreds og jeg endte med virkelig at blive glad for mit køb. 

På siden er der en sort stribe både på over- og underdel og med sorte stilletter sad den lige i skabet. (strik kan dog ikke anbefales, til et bryllup hvor der bliver danset hele natten) 😉 

Det var bare den skønneste dag, og jeg er sikker på at det smukke brudepar fik lige nøjagtig det bryllup de havde drøm om, med dans, brudevals, sang, taler og hvad dertil hører. Det var dejlig afslappet og ALLE havde en fest. 

Der blev trillet et par tårer undervejs, og da jeg er en kæmpe pladderromantiker, var jeg nok en af dem der trillede flere end andre.

Jeg GLÆDER mig til den dag jeg selv skal gå op af et kirkegulv og have mig et hvidt bryllup. Indtil da, må jeg nøjes med at fejre mine smukke veninder. 

(her ser tøjet mere hvidt ud, end det er i forvejen, men hvad gør det? Det er jo BRUDEN der skal kigges på, og hun var SÅ lækker!) 

/S

Så har jeg været en tur forbi min træner, og er blevet målt og vejet. 

Det går endelig(!!) den rigtige vej og jeg er stille og roligt begyndt at tage på. Skinfolderne bliver nogenlunde hvor de er, dog lidt større på lår og arme, men dette kan sagtens skyldes væske, da væsken altid samles omkring de områder man sidst har trænet. 

Der har da også været lang vej til det. Fysiologisk burde mit ligevægtsindtag være på ca. 1800 kcal, hvis man tager udgangspunkt i alder, højde og vægt. Så det var udgangspunktet da vi startede på min kostplan. Jeg er nu oppe på 2700 kcal om dagen og det er først nu jeg begynder at tage på. 

Dette viser bare vigtigheden i, at ikke alle er ens og at der ikke er noget der hedder en standard kostplan. Derfor synes jeg også at det er mega vigtigt, når man tager på udkig efter en coach, træner, kostvejleder o.l at man finder en der har tid til at mødes, lave aftaler, hvor det netop bliver PERSONLIGT. Der findes så mange trænere derude, der hurtigt smækker noget sammen, for at lave nogle nemme penge. Programmer, der ikke er specialiseret til den enkelte, kostplaner der ikke er specialiseret og dette kan jeg bestemt ikke anbefale. Mit træningsprogram har f.eks. også fuld fokus på alle min svagheder, fordi at min træner har haft tid til at sætte sig ind i hvor mine weakpoints er. 

Det er mega vigtigt at vælge og overveje sin træner med omhu – alle er forskellige og når det handler om kroppen findes der ikke nogle standarder eller skemaer som man kan bruge til alle. 

/S

Mine morgener er rigtig vigtige for mig, og kodeordet hver dag er tid. 

Jeg nægter at stå op og have stress. Skal jeg skynde mig om morgenen, bærer resten af min dag præg af at tingene gik lidt for hurtigt. Jeg sørger derfor altid for at stå op i god tid inden jeg skal ud af døren. Det betyder at jeg nogle dage, må gå tidligt i seng, da jeg altid prioriterer at få lige omkring 8 timers søvn. Men dette er en prioritering og det fungerer for mig. 

Jeg spiser aldrig morgenmad før minimum en time efter jeg er stået op. Dette for at holde min metabolisme høj og fordi at din krop udløser et stresshormon kaldet cortisol, når du står op. Dette hormon skal helst have tid til at “lægge sig”, før du indtager føde, da der ellers er større risiko for, at den mad du spiser, bliver lagret som fedt. Nogle gange kan der godt gå to-tre timer, før jeg får morgenmad, det er ikke noget problem for mig. 

Om morgenen har jeg altid tid til at sætte mig ned, nyde en kop kaffe, nyde min morgenmad og catche op på gårdsdagens nyheder. Jeg planlægger altid, hvad dagen skal stå på og hvilke måltider jeg skal have. Er der noget der skal forberedes? 

Mine morgener er kodeordet for, at jeg får en god dag resten af dagen og jeg prioriterer dem meget højt. 

Jeg er nu på vej ud af døren, skal en tur ned og måles og vejes, og jeg glæder mig til at se hvordan udviklingen har været de sidste par uger. 

Ha’ en SKØN dag 🙂 

/S 

Jeg har brugt rigtig lang tid på at tænke over, hvorfor det er jeg gør det her. 

Hvorfor træner jeg så meget? Hvorfor har jeg taget et valg om som udgangspunkt at vælge usund mad fra, og leve efter en stram kostplan? Hvorfor lever jeg i det hele taget på den måde? 

Ikke mindst har jeg tænkt over dette, da både familie og venner ofte stiller mig disse spørgsmål. De tænker jeg er syg. De er helt overbeviste om, at min livskvalitet bliver dårligere, ved at jeg ikke spiser den brune sovs, eller det stykke kage, som de gør. Men svaret er at det er nøjagtig omvendt – og det er nøjagtig det dér er min point. 

Jeg gør det her, fordi jeg elsker det. Alle de ting jeg gør, gør jeg fordi jeg har lyst, jeg elsker det, og for at forbedre min livskvalitet. Ja, jeg takker nej til kage og alkohol, 9 ud af 10 gange, men jeg gør det, fordi jeg har lyst. Jeg lider ikke noget afsavn. Der har været tilfælde, hvor jeg har følt, at dette her, ville jeg ikke sige nej til. Som for eksempel at jeg drak alkohol til min fødselsdag, eller spiste alt den lækre mad på spa-opholdet. Men det var et helt bevidst valg, da jeg her følte, at jeg havde lyst og at dét ville jeg ikke ofre for en stram diæt. 

Det er netop dét jeg tror der er ekstremt vigtigt. For det første at sætte sig for øje hvorfor man gør som man gør. Ja, jeg vejer alt min mad og ja jeg træner meget. Men jeg har aldrig spist mere end jeg gør på nuværende tidspunkt og jeg har aldrig haft det bedre. For mig er det livskvalitet. Jeg får god mad hver eneste dag, varieret mad, jeg er sund og rask og jeg har aldrig vejet mere end jeg gør nu. Og jeg elsker det! 

Derfor vil jeg ikke vurdere dette som en sygdom. Hvorfor så ikke? Fordi det jeg gør, er godt for mig selv, og det er sundt. Det er ikke mere ekstremt, end at jeg sagtens kan nyde et stykke kage, eller lignende. Det er alt sammen valg. Samtidig kigger jeg mig ikke i spejlet og er utilfreds. Jeg er 100% bevidst om at der er ting jeg kan forbedre og dette mener jeg også er vigtigt. Men jeg kigger mig i spejlet og tænker at jeg er for lækker. 

Sæt dig derfor for øje, hvilke værdier du har og gør dig klart, hvorfor du gør det. Jeg stiller på nuværende tidspunkt ikke op til noget, og jeg har ikke planer om det. Jeg elsker bare denne livsstil og jeg elsker at se hvordan jeg kan forme min krop nøjagtig som jeg har lyst til. Desuden får jeg peanutbutter op til flere gange om dagen, hvilket jo heller ikke er til at klage over. Det behøver absolut ikke at være surt, at spise hvad din krop har brug for. Jeg glæder mig til hver eneste morgen jeg står op, og skal have pandekage med peanutbutter. Det er den bedste morgenmad jeg har fået i flere år. Det er din egen kreativitet der sætter grænserne for hvad dine muligheder er. 

Gør noget godt for dig selv, elsk dig selv, og glæd dig hver eneste dag. Træning skal ikke være surt, sundhed skal ikke være surt – gør det fordi du elsker det!

Vise ord, på en helt almindelig mandag. – Hav en skøn dag!

/S

Instagram: sofie_fit